Hjertebiomarkører hos hund og kat

Termen biomarkør blev indført første gang i 1989. Definitionen blev standardiseret i 2001:

A characteristic that is objectively measured and evaluated as an indicator of normal biological processes, pathogenic processes or pharmacologic responses to a therapeutic intervention.

I kardiologien er troponinerne og de natriuretiske peptider BNP og NT-proBNP de vigtigste biomarkører, og der er stor fokus på disse i forskningen indenfor hjertesygdomme. Endvidere er CK (creatine kinase) og CK-MB samt myoglobin hyppigt anvendte biomarkører i kardiologien.

Troponin I

  • Lektor, dyrlæge, PhD Rebecca Langhorn. 
  • Troponin er et kompleks af regulatoriske proteiner i hjerte- og skeletmuskulatur, som er essentielle for den calcium-medierede regulering af muskelkontraktionen. Kardiær troponin I (cTnI) er en sensitiv og specifik biomarkør for beskadigelse af hjertemuskulaturen (septisk, toxisk, traumatisk og ikke mindst ved den høje belastning af hjertemuskulaturen, der er en følge af hjertesygdomme). cTnI frigives til blodbanen ved beskadigelse af hjertemuskelceller og har fundet stor diagnostisk anvendelse i kardiologien både humant og veterinært. Ved hjertemuskelskade er troponin således biomarker of choice. En nylig udvikling af højsensitive assays har yderligere øget mulighederne for anvendelse af biomarkøren.
  • De fleste raske dyr har et troponin-niveau under detektionsgrænsen, og troponin kan derfor indgå i diagnostikken af hjertesygdomme samt anvendes til detektion af hjertemuskelskade ved andre sygdomme, ved traume eller ved forgiftning. Endvidere har troponin vist lovende resultater som prognostisk markør, da der ved flere studier er fundet en sammenhæng mellem graden af hjertemuskelskade og troponin-niveauet i blodet. I human medicin, hvor cTnI primært anvendes til diagnostik af myokardielt infarkt, kan størrelsen af infarktet bestemmes ud fra troponinværdien. Da værdien således stiger med graden af sygdom, er det også sandsynligt, at cTnI også kan anvendes til at forudsige progrediering af hjertesygdomme. Biomarkøren vil i så fald i fremtiden kunne anvendes til monitorering af det enkelte dyrs sygdom og til vurdering af effekten af den medicinske behandling.