Kliniske symptomer forbundet med HCM – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

kardiologi > Er du dyrlæge? > Sygdomsinformation > Hypertrofisk kardiomyopati > Kliniske aspekter af HCM > Kliniske symptomer

Kliniske symptomer forbundet med HCM

Kliniske symptomer hos katte med HCM 

Sygdomsbillede HCM er en progressiv sygdom, dvs. at sygdommen udvikler sig over tid. Hastigheden af sygdomsudviklingen varierer dog meget mellem individuelle katte. Hos de fleste katte har sygdommen en lang fase, hvor katten ikke viser nogen kliniske symptomer, men den tykke hjertemuskel kan ses ved en hjerteskanning. Som en tommelfinger-regel kan man sige, at udvikling af kliniske symptomer tit hænger sammen med sværhedsgraden af HCM. Katte med en mild fortykkelse af hjertemuskelen har ofte ingen ydre tegn på sygdommen, og nogle udvikler ingen kliniske symptomer, mens katte, som har moderat-svær HCM ofte bliver hjertesyge. Dog stemmer graden af muskelfortykkelse ikke altid overens med det kliniske billede, og pludselig død er beskrevet hos katte med mild HCM. Hvis kliniske symptomer opstår, hører de typisk til en af følgende kategorier:

1. Katten udvikler hjertesvigt med væskeansamling i lunger og brysthule, hvilket forårsager vejtrækningsproblemer i form af øget vejtrækningsfrekvens eller episoder med gispen/åben mund respiration. Dette sker typisk gradvist over uger/måneder, og symptomerne kan især i starten være så subtile og/eller uspecifikke, at disse nemt overses. Episoder med vejtrækningsproblemer ses i starten oftest i forbindelse med aktivitet eller i situationer, hvor katten bliver stresset, men problemerne bliver gradvist forværret. Et tydeligt tegn på alvorlig ophobning af væske i lungerne og evt. i brysthulen er, at katten sidder med forparten i en oprejst position med albuerne rettet ud fra kroppen. Ved at sidde i denne position forhindrer katten, at væsken dækker den øverste del af lungerne, hvilket hjælper vejtrækningen. I denne forbindelse er det også vigtigt at huske, at katte er eksperter til at maskere sygdom og mange katte med HCM kompenserer for den nedsatte hjertefunktion ved at nedregulere aktivitetsniveauet. Derfor kan individer med moderat svær HCM synes fuldstændig normale eller have ikke-specifikke, subtile tegn, som nemt undgår at blive bemærket indtil sygdommen er meget fremskredet. Andre tegn på hjertesvigt kan være besvimelsesanfald, kollaps, vægttab, dårlig appetit, nedsat almentilstand eller forandret adfærd. Katte, der er i hjertesvigt hoster meget sjældent, men i de tilfælde, hvor de gør, kan det nemt forveksles med forsøg på opkast.

2. Udvikling af blodpropper. Som tidligere nævnt kan store blodpropper dannes i venstre forkammer i det syge hjerte. Dele af disse kan løsne sig og føres med blodet ud til forskellige dele af kroppen. Det hyppigst erkendbare syndrom er, at blodproppen føres ud i den store kropspulsåre (aorta) og kommer til at sidde fast, der hvor karret deler sig ud til begge bagben. Dette manifesterer sig ved, at katten bliver pludselig halt/lam på et eller begge bagben (figur 1). Hvis blodtilførslen er helt lukket bliver kattens bagben kolde, pulsen kan ikke længere mærkes på indersiden af kattens lår, lårmusklerne bliver hårde og faste, og der kan hos lyse katte ses en lilla-misfarvning af trædepuderne (cyanose). Tilstanden er meget smertefuld og kræver akut dyrlægehjælp. Blodpropper kan også ramme andre lemmer og organer og dette kan resultere i en mangfoldighed af symptomer, såsom bugsmerter, neurologiske symptomer eller pludselig død, afhængigt af placeringen af blodproppen.

Figur 1. Bagbenslammelse hos en huskat forårsaget af en blodprop i den bagerste del af den store kropspulsåre.

3. Pludselig død som følge af alvorlige rytmeforstyrrelser i hjertet. Pludselig død er en meget frygtet komplikation ved HCM, fordi det ofte er det første og eneste tegn på sygdommens tilstedeværelse. Det menes at være forholdsvis hyppigt forekommende, selvom det er svært at estimere, hvor almindeligt det egentlig er. Som en generel regel kan man sige, at katte med svær grad af muskelfortykkelse og unormal hjerterytme løber en større risiko, men der findes flere tilfælde af pludselig død beskrevet hos Maine Coon-katte med mild HCM.

Hvilke katte udvikler HCM?

HCM er blevet diagnosticeret hos katte i alle aldre, fra 3 måneder op til 17 år. Visse racer såsom Maine Coon, American Shorthair, Ragdoll, Sphynx, Perser og British Shorthair anses for at være disponerede for at udvikle HCM, men sygdommen forekommer sporadisk blandt mange andre racer, herunder almindelige huskatte. Flere undersøgelser vedrørende HCM har rapporteret, at sygdommen hos mange af de disponerede racer oftere kommer til udtryk hos hankatte end hos hunkatte. Årsagen hertil er ukendt. Opgørelser for katte, som er blevet diagnosticerede med HCM udenfor screeningsprogrammer, viser en gennemsnitsalder for diagnose på 5-7 år. Hos Maine Coon er det blevet vist, at sygdommen kan detekteres ved ultralyd allerede i 1-2-3 års alderen hos de fleste HCM-positive individer. Der er dog stigende evidens for, at sygdommen generelt manifesterer sig forskelligt i forhold til alder, alt efter hvilken race katten tilhører. Under danske forhold har vi observeret at HCM typisk kommer tidligere til udtryk hos Maine Coon og British Shorthair sammenlignet med Norsk Skovkat.