Forkammerflimmer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

kardiologi > Er du dyreejer? > Forkammerflimmer

Forkammerflimmer

Hvad er forkammerflimmer (Atrieflimmer)?

Forkammerflimmer er en hyppig forekommende hjerterytmeforstyrrelse, især hos de store hunderacer. Forkammerflimmer kan være et selvstændigt sygdomskompleks eller kan opstå som komplikation til anden hjertesygdom, f.eks. dilateret kardiomyopati eller klapsygdomme, som giver et forstørret forkammer, f. eks. mitralklapsygdom. Normalt opstår impulsen, der får hjertet til at trække sig sammen, i sinusknuden (hjertets naturlige pacemaker). Men hvis du har forkammerflimmer i hjertet opstår impulsen forskellige steder i forkammeret - i uregelmæssig takt. De uregelmæssige impulser omkring sinusknuden vil i forkamrene forårsage en række hurtige, tilfældige sammentrækninger nærmest en form for sitren, der er helt ude af takt. Kun nogle af de uregelmæssige impulser bliver ledt videre til selve hjertekamrene. Hjerterytmen ved forkammerflimmer er hurtig og uregelmæssig - ofte med en frekvens over 200 per minut (varierer mellem 100 og 280 slag i minuttet).

Konsekvensen af forkammerflimmer er, at hjertets pumpefunktion nedsættes dramatisk samtidigt med at trykket stiger i hjertet. Dette kan medføre, at floden løber over sine bredder og dyret får vand i lungerne. Dette kaldes kongestivt hjertesvigt og giver sig til udtryk ved hoste, vejtrækningsbesvær, nedsat kondition og svaghed. Hos hunde uden strukturel hjertesygdom kan den kronisk øgede hjertefrekvens resultere i en muskelsvækkelse.

Forsøg på at konvertere forkammerflimmer til normal hjerterytme med medicin er oftest uden succes. Så behandlingen af forkammerflimmer består normalt i at nedsætte hjertefrekvensen. Dvs. at den uregelmæssige rytme accepteres, men hastigheden af hjerteslaget reguleres. En hjertefrekvens på ca. 80 slag i minuttet i hvile og 150 under motion er ønskværdigt. Hvis hunden samtidig er i hjertesvigt kræves dog ofte en lidt højere hastighed for at opretholde et passende blodtryk. Frekvenskontrol opnås i de fleste tilfælde med lægemidler som digoxin, betablokkere eller kalcium-kanalblokkere.

Hvordan kan du måle hundens hjertefrekvens i hjemmet? Hos hund kan hjertefrekvensen være mindre end 30 slag per minut i hvile/søvn fasen og større end 300 slag per minut ved svær ophidselse eller motionering. Normalt ligger frekvensen i hvile mellem 60-90 slag per minut. Du kan let selv måle hundens hjertefrekvens på følgende måde, når hunden ligger på sin højre side og slapper af:

  • Læg hånden på hundens venstre side af brystkassen lige bag hundens armhule, så du kan mærke hjertestødet
  • Tæl hjerteslagene over 1 minut eller over 15 sek. og gang med 4.

Yderligere information om rytmeforstyrrelser i hjertet kan findes her på siden